Læs mere om Beppe

Beppe - 21/9-05 - 15/12-08

Kæreste Beppe det er med den største sorg i vores hjerter, at du har forladt os. Det er et ubeskriveligt tomrum og et ufatteligt savn du har efterladt.

Beppe den tid du var her, har givet os så mange gode minder. Du var en kærlig pige og du havde din helt egen personlighed. Du elskede alle der kom i dit hjem - alle var velkomne. Du elskede at løbe frit på marken og lege med din bold.

Du trak den ene sejr hjem efter den anden. Du fik så mange fine titler. Beppe du har forladt denne verden med den største ære og respekt.

At vi kun skulle få lov til at have dig i tre år er uforståeligt og dybt uretfærdigt. Du var den skønneste hund man kunne forestille sig.

Du var en tapper pige til det sidste, men tabte desværre en ulige kamp - en kamp mod lymfekræften.

Vi savner dig skat. Hvil i fred.